Dejlig
er den himmel blå
lyst det er at se derpå
hvor de gyldne stjerner blinke
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig
os fra jorden op til sig.
Det var midt i julenat
hver en stjerne glimted mat
men med et, der blev at skue
en så klar på himlens bue
som en lille stjernesol,
som en lille stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid
var det sagn fra gamle dage
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
skulle fødes på vor jord.
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede
for den konge at tilbede
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.
De ham fandt i Davids hjem
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongekrone
dér kun sad en fattig kone
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit skød.
Stjernen ledte vise mænd
til Vorherre Kristus hen
vi har og en ledestjerne
og når vi den følge gerne,
komme vi til Jesus Krist,
komme vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare
som han os lod åbenbare
til at lyse på vor jord,
til at lyse på vor jord.
|