Jul

Jul er en dejlig tid, hvor vi får mulighed for at hygge lidt ekstra om dem vi holder af.
Der er mange traditioner forbundet med julen.

Julekalender

Ideen om at bruge lys som julekalender kendes allerede i en optegnelse om sydsjællandsk jul fra slutningen af 1800-tallet. Men dér var der tale om en hjemmelavet form, hvor 24 enkelte lys blev sat i en slags "lysekrone".
Rigtig populær blev skikken - ligesom flere andre nyere lysskikke - under 2. verdenskrig, hvor det at "tænde lys i mørket" jo havde en helt speciel undertone. En af de største danske lysproducenter, Asp-Holmblad, fremstillede de første datomærkede lys til salg i 1942. Men før den tid, er der uden tvivl folk, som har lavet hjemmelavede kalenderlys, ved at tage et stort almindeligt lys og forsyne det med datomarkeringer.
De "flade" papjulekalendere er ikke meget ældre end de industrielt fremstillede kalenderlys. De ældste dansk-producerede stammer fra 1930´ernes begyndelse og var lavet efter tyske forlæg.

En anden tradition op til jul, er julekalender i TV.
DR startede i 1962 med at lave en julekalender med 'Historier fra hele verden'.
Efterfølgende er der hvert år lavet eller genudsendt en julekalender for børn. Efter vi har fået flere tv kanaler, er udvalget af julekalender i tv blevet større. I 1991 fandt TV2 på at lave en voksen kalender 'The Julekalender' der hurtigt blev en landeplage i dagene på til jul.

Du kan se hvilken Julekalender i TV der blev sendt hvor og hvornår her

Se ideer til en sjov anderledes drille  Julekalender  her

Julekort

Julekortet, specielle skriftlige, illustrerede hilsner til jul, kendtes allerede i middelalderen. Fra 15. årh. er bevaret forskellige træsnit med Jesusbarnet som motiv og teksten »godt nytår«. Julekort i moderne betydning blev opfundet kort efter frimærket, nemlig 1843 af briten Sir Henry Cole, der lod tegneren John Calcott Horsley udføre en festlig familiescene med påtrykt ønske om en lystig jul og et lykkeligt nyt år. Kortet var trykt i sort-hvidt og håndkoloreret - og vakte forargelse, fordi familien sad og skålede. Ideen slog så kraftigt an i England, at en samler i 1890 havde 163.000 forskellige julekort. I Danmark blev julekort almindelige omkring 1880, og Danmark indførte som det første land det nu obligatoriske tilbehør.

Efterhånden som computeren intager de små hjem, bliver det mere og mere populært at sende elektroniske julekort i stedet for det gode gamle postkort.

Send dit  JULEKORT  her

Julemærket

I året 1903 fik postekspedient – senere postmester – Einar Holbøll en god idé. Med al den post der blev sendt ved juletid, kunne man ved en frivillig ekstra porto på jule- og nytårshilsner samle penge ind til støtte for syge børn. Allerede året efter udkom verdens første Julemærke, som i snart 100 år har været grundlaget for oprettelsen og driften af Julemærkehjemmene. Prisen for Julemærket var dengang 2 øre.
Det første danske Julemærke var samtidig verdens første. Senere har velgørende organisationer. verden over med succes taget idèen til sig.
Der er nu solgt over 3 milliarder julemærker i Danmark gennem årene

Julemærke til brug i den elektroniske verden. Danskerne besøger ikke længere posthusene så ofte, som før i tiden. Og det er et problem for forsalget af Julemærker. Derfor lanceredes i 2001 e-Julemærket til både e-mails og e-postkort i år. Julemærkefonden håber med E-julemærket, at iværksætte en ny hyggelig juletradition i den elektroniske posts verden, som det har været tilfældet med det klassiske Julemærke.



Julenissen

Nissen er egentlig en gammel nordisk "husånd", der optræder hele året rundt ikke kun til jul; men ligesom de fleste andre overnaturlige væsener er han særlig aktiv omkring jul, og da er det skik at sætte mad ud til ham, helst sødgrød kort før jul.
Særlige julenisser dukkede op i Danmark omkring midten af forrige århundrede og slog senere følge med den fra England og Tyskland importerede julemand

I vinteren 1836, blev der holdt dansk julefest i maleren Constantin Hansens lejlighed i Rom. Til lejligheden havde værten pyntet op med klip, der forestillede nisser. Det er det første vidnesbyrd om, at nogen har lavet nisser - specielt fordi det var jul. Constantin Hansen er altså - så vidt vides - julenissens far! I midten af 1800-tallet blev kvindelige nisser opfundet og ikke længe efter kom der naturligvis også nissebørn.

Læs historien om JULENISSEN fra 1918 her

Kravlenisser

Det var vor tids mest kendte julenissetegner Frederik Bramming (født 1911), der i 1947 lancerede udklipsark med nisser som han fandt på at kalde kravlenisser. Han tegnede det første år 2 ark for Allianceforlaget der trykte dem i 80.000 eksemplarer.
Året efter var der 12 andre tegnere, der overtog betegnelsen kravlenisser. Allianceforlaget anlagde en række retssager for plagiat, men tabte eftersom betegnelsen kravle + nisse er sammensat af to alleredekendte ord. Kravlenisse kan derfor ikke anses for en »enestående« sproglig nyskabelse som kan »mønsterbeskyttes«. At Bramming fandt på ordet kravlenisser er der ingen tvivl om, men begrebet kravlenisser - nisser der kan klippes ud og anbringes hvor som helst - kendes i al fald allerede i 1940'rne. Og i slutningen af 1920'rne tegnede Alfred Schmidt lignende nisser til glæde for børnene i Krebs' skole, hvor hans søn var bestyrer

Læs også:
Jul - på mange sprog.
Jul - Julemanden rundt om i verden