Tilbage |
Emma
Gad
|
|
Julens takt og tone |
Her
er hvad Emma Gad skrev om julen i 1918
Julen
er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller
højst er enige om, er en meget besværlig Ting,
men
som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med
eller om. Grunden dertil er naturligvis den, at Julen
endog fra Hedenskabets Tid er Nordboernes største Fest, saa at ethvert Forsøg
paa at afskaffe selv dens uheldige Egenskaber,
saasom Udveksling af Gaver, vil falde frugtesløst ud, særligt fordi Børnene
har bemægtiget sig den.
JulegaverAllerede i November begynder de kære Smaa at lade Vink falde
om, hvad de kan tænke sig at ville modtage,
og inden Juleaften ar naat, er Gavelavinen svulmet op til en svulmende finansiel
Katastrofe i mange Huse.
Spørgsmaalet vil for de Flestes Vedkommende være: Hvem skal man give gaver?
Det vil naturligvis afhænge af Temperament
og Familietradition og særlig af, hvor mange Gaver, man selv faar. I fornuftigere
Kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Mennesker
giver hverandre Overraskelsesgaver, gjort sig saa vidt gældende, at man indskrænker
sig til Bagateller og spøgefylde Ting, og man maa
haabe, at denne Opfattelse vil bredde sig, hvor meget end de Handlende anstrenger
sig for at holde Skikken vedlige.
De bør ikke give Den, hvis Smag og Vaner De ikke nøje kender, en Genstand af
speciel Art eller af stort Omfang. En uhyre Majolikavase,
man ikke har plads til, er slem at faa til Huse, hvorimod et Silkesjal eller
et Par Hansker, der lægges i en Skuffe, aldrig kan genere.
Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man som oftest paa
den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises,
drikkes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flakse Likør kan virke
beskedent men aldrig uvelkomment. Spisevarer er at foretrække
frem forBlomster, der sendes rundt efter en stor Maalestok.
Naar De faar noget, De finder forfærdeligt, brug da hele Deres Aandsnærværelse
for ikke at røbe det, selv med mindste Trækning. Glem ikke,
at Giveren synes om det. Giv ikke Deres Børn kostbare Julegaver. Barnefantasien
har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende,
og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af, hvad den skulde, gør Børnene
fordringsfulde og mindre elskværdige.
At lade Gaver, man ikke bryder sig om, gaa videre, er behageligt og besparende,
men farligt. Hvem kan i Juleundersøgelsen af Skabe og Skuffer
huske, af hvem man har faaet en Tegnebog eller Krukke i Fjor. Men Giveren kan
saa glimrende huske det, og en drilsk Skæbende vil undertiden
lade det blive ham eller hende, man lyksagliggør med Tingen, og det er ikke
Enhver, der kan tage det spøgefyldt.
Naar De derfor lagrer en Genstand med denne Brug for Øje, bør De udstyre den
med en oplysende Seddel.
Glem ikke ved Juleudgifterne, at der efter Juleaften er endnu fuldt en Uge tilbage
af den endeløse December. Hvis De i Deres Hjertes Godhed
lader Dem friste til at støvsuge Deres Pengeskuffe c. den 23de, bliver det vanskeligt
for Dem ved de sidste Juletræer at synge:
Glade Jul, dejlige Jul med den rette Overbevisning.
Helligdage Julen er helliget til Familiesammenkomster. Der er ganske vist lidt
for mange af dem, fordi Helligdagene er for mange.
Det morer ikke de Unge synderlig Dag efter Dag at spille Lotteri om Smaating
med gamle Tanter, hvorfor de stræber, hvad de kan,
for at komme afsted til Juleugens Dansefester paa de store Hoteller. Det virker
ikke helt elskværdigt, idet Julesammenkomsterne har deres
virkelige Beretigelse som et Samlingsmærke for Familien. Til anden Adspredelse
er Aaret langt nok.
Nytaar. Overgangen fra det svundne Aar til det kommende, Nytaarsaften,
vil de Fleste helst tilbringe sammen med deres Nærmeste.
Naar klokken slaar tolv, føler man Trang til at tømme sit Glas for det nye og
ukendte Aar med dem, man har støttet sig til, fordi man er forvisset om,
at de vil tage Del i Ens Sorger og Glæder.
Glem ikke Nytaarsdag at aflægge et Besøg hos de Ældre i Slægten, særligt Forældre
og Søskende, som De ikke var sammen med Nytaarsaften.
En ukærlig Forsømmelse at et saadant Hensyn føles ofte stærkt. De Yngre gaar
den Dag til de Ældre. Iøvrigt aflægges Nytaarsdag Høflighedsbesøg
til Principaler og Chefer desuden til Husets Frue af Herrer, der nyder megen
Gæstfrihed i et Hjem. Dog er denne Skik noget i Aftagende.
Der serveres ved saadane Besøg et Glas Vin og Smaakager.
Jule-og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær
for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem.
Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode
Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.
Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender
man et Nytaarskort.
Sæt ikke stor Bekostning paa Jule- og Nytaarskort. Den er ret spildt. Det er
jo ikke Litografens Opfindsomhed, man sætter Pris paa,
men Deres personlige Indsats, det lille Ord, der kommer fra Hjertet og derfor
gaar til Hjertet. Det kan De lige saa godt skrive paa et blankt, hvidt Kort.